Skip to content
6

Spejlreflekskamera

Skal du tage gode billeder, skal du have et spejlreflekskamera. Spejlreflekskameraet har været fremme i mange år, og er en type kamera hvor der i kameraet er monteret spejle, så det man ser inde i kameraet er identisk med sit endelige motiv. Dette er forskelligt fra almindelig kameraer, hvor linsen er placeret forskelligt fra selve hullet man ser ud af.

Det er både muligt at få billige og meget dyre spejlrefleks kameraer, og de væsentlige forskel er “spejlet” som er monteret inde i kamerahuset. På de dyre kameratyper er der monteret en ægte prisme, hvor der på de billige blot er et pentaspejl, hvilket dog stadig giver et glimrende resultat. Pentaspejlet giver dig et kamera med en lavere vægt, men gør så også at meget lys i motivet tabes.

Sådan virker det

Objektivet på spejlreflekskameraet indeholder en speciel metode, som fokuserer på lyset i dit motiv. Lyset returnerer så fra motivet, og op i et spejl, hvorefter motivet bliver tegnet op inde i kameraet. Pentaprismen er det lille femkantede stykke glas som lyset passerer, og gengiver motivet korrekt i søgeren.

Spejlet som er inde i kameraet vippe op mod matskiven, i det der trykkes på udløserknappen, hvorefter lukkeren opfanger de signaler der sendes. Har du et spejlrefleks, kan du også prøve at eksperimentere med lukketiden, så kan du se effekten og måske bedre forstå princippet bag kameraet.

Ulemper ved et spejlreflekskamera

  • Fylder og vejer mere på grund af spejlene
  • Man kan ikke se flash effekten i søgeren
  • Søgeren bliver sort i eksponeringstiden

Fordele ved et spejlreflekskamera

  • Motivet ses præcis som det bliver opfanget
  • Kameraet har udskiftelige objektiver
  • Skarphedsdybden kan vurderes
  • Stort udvalg af tilbehør (fjernudløsere mv.)

Går du op i at tage billeder, skal du helt klart gå efter et spejlreflekskamera, da du har får de bedste resultater. Der er mange meninger om hvilket mærke som er bedst, men dette handler også meget om religion, da fotografer oftest opbygger en god relation til sit kamera. En god idé kan dog være at søge på Flickr efter billeder, da man her kan se hvilket kamera billederne er taget med. Alternativt må du prøve at læse nogle forskellige kameraer, og se hvilket som falder dig bedst for.

3 gode grunde til at vælge et spejlreflekskamera

  • Høj billedkvalitet – På grund af størrelsen på sensoren, får du en bedre kvalitet og flere pixels i dit billede. Et spejlreflekskamera er lavet med hurtigere lukketid og har altid en støjreduktion indbygget.
  • Hurtighed – Du oplevere gennemgående en højere hastighed, både hvad angår opstart, fokusering og lukketiden. Undgå derfor at skulle vente 2-5 sekunder fra du ser motivet, til dit mesterbillede er kassen.
  • Manuel tilpasning – Du får en verden af muligheder på et spejlreflekskamera. Du har mulighed for at udskifte linsen, samt tilkoble bedre blitz og diverse filtre. På selve kameraet er der også stor mulighed for tilpasning, og du kan manuelt indstille kvaliteten mens du fotograferer.

Gode ressourcer på nettet

Flickr: Du kender med sikkerhed Flickr, stedet hvor man kan finde tonsvis af inspiration indenfor billeder (og nu også video). Dog er det også en god mulighed for at se andres erfaringer med det kamera du overvejer at købe, samt se nogle live shots fra virkelige mennesker –  se eksempel med EOS 500D.

CNET: En af de mest kendte udenlandske sider med anmeldelser, hvor du kan se bedømmelser af tusindvis af produkter. De har en DSLR-guide, som er rigtig god for begyndere.


De tre mest populære producenter

Der er tre mærker som konstant går igen, når man skal vælge kamera: Nikon, Canon og Sony. Det er de tre største producenter, som samlet set står for over 80% af det samlede salg af spejlreflekskameraer. Der findes andre mærker, men min anbefaling er at se nærmere på disse tre når du bevæger dig ud i kamera-junglen. Der er fordele og ulemper ved alle modeller, og ofte ender valget med at blive en religion. Herunder kan du læse nærmere om de enkelte mærker, og få lidt baggrundsviden inden du træffer dit valg.

Nikon spejlreflekskamera

Nikon er en af de mest kendte producenter af spejlreflekskameraer, og har været på markedet i mange år. De startede med at producere kameraer til NASA i 1991, hvor der blev sat utrolig høje krav til kvaliteten. I starten gennem et samarbejde med Kodak, som lagde navn til deres kameraer, men i 1999 lancerede Nikon deres første “eget” kamera ved navn Nikon D1. Den skældte sig markant ud fra mængden ved at levere en høj billedkvalitet, til en hidtil uset lav pris.

I 2007 tog Nikon dog et stort skridt, lagde stilen om og lancerede Nikon D3 i et helt nyt design, og senere Nikon D700 som var et spejlreflekskamera i middelprisklassen. Året efter kom D90 på markedet, som var det første spejlreflekskamera som også kunne optage video. Senere er denne teknologi kommet i stort set alle modeller, og andre producenter har taget samme teknologi til sig.

Canon spejlreflekskamera

Canon har produceret digital kameraer siden 1984, og den første model fik navnet RC-701. Det var i en tid uden stor konkurrence, og derfor blev Canon også hurtigt det foretrukne mærke hos mange entusiaster. Canon EOS var det første spejlreflekskamera fra Canon, som kom på markedet i 1987 og navnet holder stadig ved.

Canon er en af de helt store spillere på markedet, og trods hårde tider med store tab af markedsandele, blev det i 2010 offentliggjort at de havde 44,5% af det samlede marked for spejlreflekskameraer. Til sammenligning har Nikon 29,8% og Sony 11,9% (markedsandele er fundet via Bloomberg).

Sony spejlreflekskamera

Sony er den nye dreng i klassen, og deres linje indenfor digitale spejlreflekskameraer kaldes Sony Alpha. Det hele startede tilbage i 2005, hvor den nye satsning blev lanceret i samarbejde med Konica Minolta. De kom hurtigt fra start, og med en massiv markedsføring blev de den hurtigst voksende producent i 2006, 2007 og 2008 – og kæmpede sig derfor op blandt de 3 største spejlrefleks-producenter.

  • Pingback: Canon EOS 500D anmeldelse

  • Pingback: Canon EOS 60D anmeldelse

  • Pingback: Nikon D3100 anmeldelse

  • Christine

    Jeg overvejer om jeg skal købe et billigere spejlrefleks, eller om jeg skal købe et af de bedste kompaktkameraer. Har ikke planer om at blive den store fotograf, men kvaliteten er stadig vigtigt. Hvad vil i anbefale?

  • Fotograf Peter hansen

    Vil sige at det afhænger af om du vægter det at kameraet er kompakt højt. Du får altid flere muligheder ved at vælge et spejlrefleks, da du kan tilslutte meget ekstra og altid udvide med bedre objektiver. Derudover har du mange flere muligheder for specialindstillinger på et spejlrefleks, men dette ved jeg ikke om du vil benytte?

  • Petermadsen fotograf

    Vil sige at det afhænger af om du vægter det at kameraet er kompakt højt. Du får altid flere muligheder ved at vælge et spejlrefleks, da du kan tilslutte meget ekstra og altid udvide med bedre objektiver. Derudover har du mange flere muligheder for specialindstillinger på et spejlrefleks, men dette ved jeg ikke om du vil benytte?